Supervision

Psykologhuset Bach Iversen tilbyder supervision til fagpersoner, der arbejder med børn, unge og familier.

Arbejdet med mennesker er ofte komplekst. De fleste fagpersoner vil på et tidspunkt opleve situationer, hvor de sædvanlige faglige redskaber ikke synes at være tilstrækkelige, eller hvor en sag udvikler sig på måder, som er vanskelige at forstå. Det kan være samarbejder, der bliver fastlåste, familier hvor den ønskede udvikling udebliver, eller børn og unge, hvis reaktioner udfordrer de forståelsesrammer, man normalt arbejder ud fra.

I sådanne situationer kan supervision skabe et rum for refleksion og undersøgelse. Formålet er ikke alene at finde løsninger på konkrete problemstillinger, men også at udvikle en dybere forståelse af de psykologiske og relationelle processer, der udspiller sig i arbejdet. Ofte viser det sig, at nye handlemuligheder først bliver synlige, når problemstillingen er blevet belyst fra flere perspektiver. 

 

Hvem henvender supervisionen sig til?

Vi tilbyder supervision til psykologer, pædagoger, socialrådgivere, familiebehandlere, lærere, plejefamilier, ledere og andre fagpersoner, der arbejder med børn, unge og familier.

Supervisionen kan tage udgangspunkt i konkrete sager, faglige dilemmaer, samarbejdsrelationer eller mere generelle temaer fra praksis. Nogle søger supervision i forbindelse med særligt komplekse sager, mens andre ønsker et løbende fagligt refleksionsrum som en del af deres professionelle virke.

Uanset udgangspunktet tager supervisionen afsæt i de erfaringer, spørgsmål og udfordringer, som deltagerne bringer med sig.

 

Supervision til psykologer i praksisuddannelse

Vi tilbyder også supervision til psykologer, der er i gang med deres praksisuddannelse.

Overgangen fra uddannelsen til det kliniske arbejde opleves af mange som både spændende og krævende. Man står med et større ansvar, møder mennesker i svære livssituationer og skal omsætte psykologisk viden til konkrete vurderinger og interventioner i praksis. Samtidig opstår der ofte spørgsmål og dilemmaer, som ikke har entydige svar, og som kræver faglig refleksion og eftertanke.

I supervisionen arbejder vi med de konkrete sager og problemstillinger, som den enkelte psykolog møder i sit daglige arbejde. Der kan være fokus på forståelsen af klientens vanskeligheder, de relationelle processer i behandlingen, samarbejdet med andre fagpersoner eller de vurderinger og dilemmaer, som opstår undervejs.

Mange nyuddannede psykologer oplever, at de står alene med spørgsmål, som ikke nødvendigvis kan besvares i en lærebog. Supervisionen skal være et sted, hvor disse spørgsmål kan undersøges, og hvor der er mulighed for at forbinde teori, kliniske erfaringer og den konkrete virkelighed, som psykologarbejdet udfolder sig i.

Vi lægger vægt på, at supervisionen tager afsæt i den enkelte psykologs konkrete praksis og de spørgsmål, som arbejdet giver anledning til. Målet er ikke at levere færdige svar på komplekse problemstillinger, men at bidrage til en større forståelse af de mennesker og processer, som arbejdet omhandler.

Supervisionen kan tilbydes individuelt eller i mindre grupper.

 

Hvordan arbejder vi?

Vores tilgang er psykodynamisk og psykoanalytisk funderet. Det betyder, at vi interesserer os for de forhold, der ligger bag menneskers handlinger, følelser og relationer. Når et barn reagerer på en bestemt måde, når et samarbejde bliver konfliktfyldt, eller når en indsats ikke fører til de ønskede forandringer, er vi derfor ikke alene optagede af, hvad der sker. Vi forsøger også at forstå, hvilke psykologiske forhold der kan være med til at skabe og opretholde situationen.

Menneskers handlinger må forstås i sammenhæng med deres udviklingshistorie, relationelle erfaringer og aktuelle livsbetingelser. Dette gælder ikke alene de børn, unge og familier, vi arbejder med, men også de relationer, som opstår mellem borgere og fagpersoner, mellem kolleger og mellem forskellige professionelle aktører omkring en sag.

Supervisionen retter sig mod disse sammenhænge. Gennem fælles refleksion undersøger vi de forståelser, antagelser og relationelle mønstre, der præger arbejdet, og som ofte får betydning for de vurderinger og beslutninger, der træffes undervejs.

 

Når forståelsen er lige så vigtig som løsningen

Fagligt arbejde handler naturligvis om at handle. Samtidig viser erfaringen, at ønsket om hurtige løsninger nogle gange kan komme til at overskygge behovet for at forstå, hvad der faktisk er på spil.

I supervisionen arbejder vi derfor ikke alene med spørgsmålet om, hvad der skal gøres. Vi undersøger også, hvad der gør situationen vanskelig, og hvilke forhold der kan være med til at forklare de udfordringer, som fagpersonen står overfor.

Ofte vil en problemstilling vise sig at være mere sammensat, end den umiddelbart fremstår. Det kan være forhold hos barnet eller familien, som ikke tidligere har været tilstrækkeligt belyst. Det kan være samarbejdsmæssige dynamikker mellem de involverede fagpersoner. Eller det kan være organisatoriske betingelser, som får betydning for, hvordan sagen udvikler sig.

Formålet er ikke at finde én rigtig forklaring, men at skabe et bredere og mere nuanceret perspektiv, som kan danne grundlag for videre faglige overvejelser.

 

Supervision og terapi

Supervision adskiller sig fra terapi ved at have det professionelle arbejde som sit omdrejningspunkt.

Arbejdet med mennesker påvirker os imidlertid altid. Derfor vil supervision ofte også indebære refleksion over egne reaktioner, oplevelser og forståelser. Når man arbejder tæt på mennesker i krise, konflikt eller udsathed, vil man uvægerligt selv blive berørt af det, man møder.

Dette er ikke et problem i sig selv. Tværtimod kan bevidsthed om egne reaktioner være en vigtig kilde til forståelse. Supervisionen giver mulighed for at undersøge disse forhold og deres betydning for det faglige arbejde.

Formålet er dog ikke personlig behandling eller selvudvikling som mål i sig selv. Fokus er fortsat rettet mod det professionelle arbejde og de relationer, der knytter sig til dette.

 

Individuel supervision og gruppesupervision

Vi tilbyder både individuel supervision og gruppesupervision.

Individuel supervision giver mulighed for en grundig undersøgelse af konkrete sager, faglige dilemmaer og personlige overvejelser knyttet til det professionelle arbejde.

Gruppesupervision giver mulighed for at inddrage flere perspektiver og erfaringer. Ofte vil forskellige faglige ståsteder bidrage til en bredere forståelse af den problemstilling, der arbejdes med, og åbne for perspektiver, som ellers kunne være overset.

Valget mellem individuel supervision og gruppesupervision afhænger af den konkrete opgave, organiseringen af arbejdet og de behov, der er til stede.

 

Hvordan foregår et supervisionsforløb?

Et supervisionsforløb tilrettelægges altid ud fra den konkrete opgave og de mennesker, der deltager.

Nogle forløb tager udgangspunkt i enkelte sager, mens andre er mere kontinuerlige og har fokus på faglig udvikling over tid. Supervisionen kan foregå individuelt eller i grupper og kan tilrettelægges som enkeltstående forløb eller som faste supervisionsaftaler.

For ledere kan supervision f.eks. have fokus på ledelsesopgaven, medarbejdergruppens dynamikker, samarbejdet med samarbejdspartnere eller håndteringen af komplekse og følelsesmæssigt belastende sager.

Fælles er, at supervisionen tager afsæt i deltagernes egne erfaringer og problemstillinger. Indhold, form og fokus vil derfor altid blive tilpasset den konkrete kontekst.

 

Formålet med supervision

Formålet med supervision er at skabe et fagligt rum, hvor komplekse problemstillinger kan undersøges med nysgerrighed, refleksion og faglig fordybelse.

Supervision skal ikke kontrollere, evaluere eller bedømme den enkelte fagperson. Den skal bidrage til en større forståelse af de mennesker, relationer og processer, som arbejdet omhandler, og dermed skabe et mere nuanceret grundlag for faglige vurderinger og beslutninger.

Når forståelsen udvides, bliver det ofte muligt at få øje på nye perspektiver og handlemuligheder. På den måde kan supervision bidrage til både faglig udvikling og til en mere kvalificeret indsats over for de børn, unge og familier, som arbejdet i sidste ende handler om.