Terapi for børn og unge

Vi tilbyder terapi til børn og unge med følelsesmæssige, relationelle og udviklingsmæssige vanskeligheder. Mange af de børn og unge, vi møder, har gennem længere tid været præget af mistrivsel eller psykiske vanskeligheder, som påvirker deres hverdag, relationer og udvikling.

Når et barn eller en ung mistrives, påvirker det ofte hele familien. Nogle oplever angst, tristhed eller sociale vanskeligheder, mens andre kæmper med mere omfattende følelsesmæssige, relationelle eller udviklingsmæssige udfordringer. Uanset problemets karakter er vores udgangspunkt, at barnets adfærd, følelser og reaktioner giver mening i lyset af det liv, barnet har levet, og de relationer, barnet indgår i.

Hos Psykologhuset Bach Iversen tilbyder vi terapi til børn og unge, der oplever psykiske, følelsesmæssige eller relationelle vanskeligheder. Vi har erfaring med både lettere og mere komplekse problemstillinger og møder ofte børn og unge, som gennem længere tid har haft det svært, eller som allerede har været i kontakt med skole, kommune, psykiatri eller andre dele af hjælpesystemet.

Hvad kan vi hjælpe med?

Vi arbejder blandt andet med:

• Angst og bekymringer
• Tristhed og depressive symptomer
• Lav selvfølelse og selvværdsproblematikker
• Skolefravær og skolevægring
• Sociale vanskeligheder og ensomhed
• Følelsesreguleringsvanskeligheder
• Konflikter i familien
• Belastnings- og traumereaktioner
• Udviklingsmæssige vanskeligheder
• Selvskadende adfærd og andre alvorlige mistrivselsreaktioner
• Vanskeligheder i relationer til jævnaldrende og voksne

Mange af de børn og unge, vi møder, oplever betydelige udfordringer i hverdagen, som påvirker deres udvikling, trivsel og relationer til andre mennesker. Flere har gennem længere tid været præget af mistrivsel og har ofte allerede været i kontakt med skole, PPR, kommune, socialforvaltning eller børne- og ungdomspsykiatri, før de kommer hos os.

Hvordan arbejder vi?

Vores tilgang er psykodynamisk og psykoanalytisk funderet. Det betyder, at vi er optagede af at forstå barnet eller den unge bag symptomerne.

Når et barn udvikler angst, bliver trist, begynder at trække sig fra fællesskaber eller reagerer voldsomt følelsesmæssigt, ser vi ikke blot på de synlige vanskeligheder. Vi forsøger også at forstå, hvad der ligger bag, hvordan vanskelighederne er opstået, og hvilken betydning de har fået i barnets liv.

Vi interesserer os for barnets personlighed, følelsesliv, relationer og udviklingshistorie. Ofte giver symptomer mening, når de ses i sammenhæng med de belastninger, konflikter eller relationelle erfaringer, barnet har gjort sig gennem livet.

Målet med terapien er ikke alene at reducere symptomer, men også at styrke barnets eller den unges forståelse af sig selv, sine følelser og sine relationer til andre mennesker. Gennem denne forståelse bliver det ofte lettere at håndtere vanskeligheder og skabe varige forandringer.

Terapien tilpasses altid barnets alder og udviklingsniveau. Med mindre børn vil legen ofte være en vigtig del af arbejdet, mens samtalen i højere grad bliver det centrale redskab hos større børn og unge.

Forældrenes rolle

Forældre spiller en afgørende rolle i et barns udvikling. Derfor vil forældre ofte blive inddraget som en naturlig del af forløbet.

Formålet er ikke at placere skyld eller ansvar, men at skabe en fælles forståelse af barnets situation og af, hvordan de voksne omkring barnet bedst kan støtte udviklingen. Ved unge mennesker tilpasses graden af forældreinvolvering naturligvis den unges alder, modenhed og behov for fortrolighed.

I nogle forløb vil fokus primært være på barnet eller den unge. I andre forløb vil forældresamtaler være en væsentlig del af indsatsen. Det afhænger af barnets alder, problemstilling og aktuelle behov.

Hvordan foregår et forløb?

Et forløb begynder altid med en indledende vurdering af barnets eller den unges situation. Her søger vi at forstå de vanskeligheder, der ligger bag henvendelsen, og hvordan de påvirker barnets trivsel, udvikling og hverdag.

Samtidig vurderer vi, om et terapeutisk forløb er den rette indsats, og om barnet eller den unge aktuelt har de nødvendige forudsætninger for at kunne profitere af terapi. I nogle tilfælde kan der være behov for en anden form for hjælp eller støtte, enten som alternativ til eller før et terapeutisk forløb.

Det er heller ikke altid, at den mest hjælpsomme indsats er at arbejde direkte med barnet. I nogle situationer vurderer vi, at barnets vanskeligheder bedst forstås og afhjælpes gennem et arbejde med forældrene og de relationelle rammer omkring barnet.

Børns trivsel og udvikling hænger tæt sammen med de voksne, de er afhængige af. Nogle gange er barnets vanskeligheder forbundet med belastninger i familien eller med udfordringer, som en eller begge forældre selv kæmper med. I sådanne tilfælde kan en indsats rettet mod forældrene være mere hjælpsom end et terapeutisk forløb med barnet.

Formålet er altid at vurdere, hvilken indsats der bedst støtter barnets trivsel og udvikling, frem for på forhånd at tage udgangspunkt i, at løsningen nødvendigvis er terapi med barnet.

Hvis terapi vurderes relevant, tilrettelægges forløbet ud fra barnets eller den unges individuelle behov. Nogle har gavn af et kortere forløb med fokus på en afgrænset problemstilling, mens andre har behov for længerevarende støtte. Der findes ikke én løsning, der passer til alle, og derfor tilpasses forløbet altid den enkelte.

Undervejs følger vi løbende udviklingen og justerer indsatsen, hvis barnets eller den unges behov ændrer sig.

Hvornår bør man søge hjælp?

Det kan være relevant at kontakte en psykolog, hvis et barn eller en ung gennem længere tid virker trist, ængstelig, overbelastet, vred, tilbagetrukket eller på anden måde ikke trives. Det kan også være relevant, hvis udviklingen synes at være gået i stå, eller hvis familien oplever, at de eksisterende strategier ikke længere slår til.

Man behøver ikke vente, til problemerne er blevet alvorlige. Ofte kan en tidlig indsats være med til at forebygge, at vanskeligheder udvikler sig og får større konsekvenser for barnet eller den unge.